Nyt fra Frimærkebanken
Efter Landsgildetinget 2005 i Odense
Det er en forskrækkelig historie - men det er ganske vist!
Postvæsenet i Odense har desværre forårsaget en mindre katastrofe!Al den post, der var i vores fine postkasse på Landsgildetinget, er ved en fejl blevet stemplet på Sydjyllands Postcenter i Fredericia og ikke med det fremstillede særstempel.
Postvæsenet tilbyder at erstatte kuverterne og forsyne dem med det rigtige stempel.
De gildebrødre, der havde bestilt og betalt forud for Landsgildetinget, samt De der efterfølgende har rettet henvendelse til Frimærkebanken, vil på nuværende tidspunkt have modtaget en ny erstatningskuvert.
De øvrige, der har købt kuverter på Landsgildetinget og endnu ikke har henvendt sig, er vi desværre nødt til at bede om at henvende sig til os snarest.
Ring venligst hurtigst muligt til Frimærkebanken eller send en mail til os med oplysning om navn, adresse og hvor mange kuverter, det drejer sig om, så skal vi nok få fremsendt en ny.
Klik her for at få oplyst adresse- og telefonnr. til Frimærkebanken
Vi er meget kede af denne ulejlighed og sender mange undskyldninger fra postvæsenet videre til jer alle sammen.
Mange gildehilsner
Nils Liljeberg
"bankdirektør"