Nyt fra Frimærkebanken


Salg af særkuverter 2015


Det er med stor glæde, at Frimærkebankens bestyrelse nu kan præsentere særkuverten, der - som traditionen byder det - udgives i anledning af Landsgildetinget.

Kuverten kan vi allerede nu vise jer:

 


 

Og den kan bestilles allerede nu - se nederst på siden!

Bemærk det anvendte frimærke, som er det første fælles dansk/svenske velgørenhedsfrimærke. Det sælges med støtte til Verdensnaturfonden WWF.

Men det er også vigtigt at gøre opmærksom på, at bestillingens gyldighed er afhængig af, at der efterfølgende indbetales 30 kroner pr. bestilt særkuvert til Frimærkebankens bankkonto (som ikke er ændret!). Betalingsoplysninger vil fremgå af den mail, du får tilsendt i forbindelse med bestillingen.

Det vil kun i begrænset omfang være muligt at købe særkuverten på Landsgildetinget i Køge.

Men det allervigtigste er selvfølgelig fortsat at indsamle frimærkerne. I kan godt begynde at sætte slutspurten ind, så I kan forbedre jeres placering på indsamlingslisten og Frimærkebanken kan få nogle frimærker at sælge. For det er stadig sådan, at vi faktisk kan sælge flere, end vi har. Så selv om I er blevet dygtigere til at finde og indsamle dem, skulle vi gerne have lidt flere samlet sammen til fordel for Landsgildets nationale og internationale hjælpefonde!

Nils Liljeberg
"bankdirektør"